TemaAften - Toksiske-Ar

4. november 2020

Behandling af Toksiske Ar med AuriculoTerapi / ØreAkupunktur

Kurset er på 4 timer, og til kurset hører 2 timers online-undervisning, samt evt. 2 timers e-learning, hvis du ikke i forvejen har AuriculoTerapi modul 1

 

Der findes 3 typer ar - Fysiske ar, Psykiske ar og Medicinske ar.

Alle mennesker har oplevet at få Fysiske Ar, alle har haft en ubehagelig oplevelse, og fået Psykiske Ar og næsten alle har taget medicin eller fået en vaccine i deres liv og måske fået Medicinske Ar.

Alle ar, der hindrer bedring hos patienten, kaldes Toksiske Ar. Det er et Toksisk Ar, når kroppen ikke har kunnet bearbejde, give slip på eller placere konflikten. Når det sker, bliver arret til et Toksisk Ar, og dermed til en TerapiForhindring.  Jeg tjekker alle mine patienter for Toksiske Ar. Det er hurtig, let og effektivt, og mine resultater er mærkbart forbedrede.

 

Hvilke symptomer ser vi ved toksiske ar?

Vi oplever terapiforhindringer, når vi behandler og patienten får tilbagefald kontinuerligt, når der ingen reaktion kommer på behandlingen, eller vi ikke kan komme videre i et forløb.

Jeg finder ofte toksiske ar i behandlingen af hormonelle ubalancer, fysiske smerter og psykiske ubalancer som stress, angst og depression. Ved fordøjelsesproblemer, dårligt fungerende immunforsvar, allergier, neurologiske problematikker og behandling af patienter i kræftforløb.

Ar billede.jpg


Målgruppe:

Dette forløb henvender sig til behandlere. Ikke bare akupunktører, men også f.eks. massører, zoneterapeuter eller psykoterapeuter kan have glæde af at lære øre-akupunktur. Det samme gælder andre sundhedsfagligt uddannede, f.eks. sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, læger o.l. For at deltage på dette kursus skal du minimum have deltaget på AuriculoTerapi 1 eller tage 2 timers e-learning. Er du i tvivl, om du kan deltage, kontakt underviseren.



Rikke_godthjaelp_8_briller_J199943.jpg

Underviser:

Rikke Godthjælp er uddannet Akupunktør og Zoneterapeut I 2003 fra Helseskolen i Søborg. Blev allerede under sin grunduddannelse til akupunktør betaget af Posturologi, Auriculoterapi og Auriculomedicin. AuriculoTerapien blev udviklet af den franske læge, biolog og ingeniør Dr. Paul Nogier, som sammen med et hold af forskere kortlagde, hvordan kroppen er afspejlet i øret. Han opdagede VAS – Vaskulært Autonomt Signal – og blev indstillet til en Nobelpris for dette i 1996.

Dr. Paul Nogier´s søn, Dr. Raphaël Nogier viderefører den dag i dag behandlingsformen især indenfor farveterapi og diagnosticering af huden. Dr. Raphaël Nogier og en anden stor personlighed indenfor faget; Dr. Michel Marignan er hovedkilden til Rikke Godthjælp´s store viden om AuriculoTerapi, AuriculoMedicin og Posturologi.

Rikke er blevet undervist af dem siden 2004, sammen med mange andre dygtige undervisere fra hele verden, som Dr. Anthony de Sousa, Pierre Magnin, Yves Rouxeville, Alain Coutté og Dr. Daniel Assis mf.

Efter- og videreuddannelse har altid været i fokus, og hun opdaterer sig løbende i ind- og udland; Frankrig, Italien, Norge, Tyskland, Holland og USA. Dette sikrer, at du modtager den bedste og mest opdaterede undervisning. Rikke har undervist i Øre Akupunktur og Posturologisk behandling på AkupunkturAkademiet siden 2010 og har efterfølgende udvidet med undervisning AuriculoMedicin og ChromoTerapi.

Til dagligt behandler Rikke Godthjælp i sin klinik ved Nørreport station i hjertet af København: www.godthjaelp.dk

Godthjaelp_elever3.JPG    Godthjaelp_elever1.JPG

Tider:

TemaAften om Behandling af Ar
4. november kl. 16.00 - 20.00, i alt 4 timer.
(+ 2 OnlineUndervisning hvis du ikke allerede har viden om AuriculoTerapi)


Pris:

Standard: 896,-
Medl. af AkupunkturAkademiet: 795,-
Tidligere deltager på dette kursus: 545,-



RAB uddannelse.png 

RAB-logo-guld-godthjaelp.jpeg

Alle kurser er RAB godkendt i PA, DA, FDZ, TKZ m.fl. 
Hør mere i din forening

 
godthjaelp-ar.jpeg
Priser