TemaAften: Overgangsalder - Mænd & Kvinder

9. september 2019 kl. 16-20

Behandling af gener i Overgangsalderen for Mænd og Kvinder med AuriculoTerapi / Øre Akupunktur.

Kurset er på 4 timer, samt 2 timers e-learning, hvis du ikke i forvejen har AuriculoTerapi modul 1

Indhold:

Hvad sker der når østrogen- og testosteron-niveauet falder hos henholdsvis kvinder og mænd!? Hos kvinder kaldes det Klimakteriet, hos mænd kaldes det Andropause. Overgangsalder er ikke kun noget der påvirker kvinder, men i høj grad også mænd.

Overgangsalderen starter, afhængig af livsstil, omkring 50-60 årsalderen for mænd, hvor kvinders som regel starter tidligere i 45-55 årsalderen.

Vi ser på hvad der er med til at starte overgangsalderen og dermed også, hvordan vi kan behandle for at få stoppet en for tidlig overgangsalder, samt at fjerne gener eller dæmpe dem, så de er til at leve med.


 

Typiske symptomer hos kvinder:

  • Hedeture
  • Nattesved
  • Søvnløshed
  • Tørre slimhinder, især i skeden
  • Smerter ved samleje
  • Blødningsforstyrrelser
  • Hyppige blærebetændelser
  • Natlig vandladningstrang

Typiske symptomer hos mænd:

  • Træthed
  • Søvnproblematikker
  • Nedsat sexlyst
  • Øgede fedtdepoter om hoften og på maven
  • Nedsat muskelmasse, især brystmuskulaturen
  • Knogler der afkalker


Målgruppe:


Dette forløb henvender sig til behandlere. Ikke bare akupunktører, men også f.eks. massører, zoneterapeuter eller psykoterapeuter kan have glæde af at lære øre-akupunktur. Det samme gælder andre sundhedsfagligt uddannede, f.eks. sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, læger o.l. For at deltage på dette kursus skal du minimum have deltaget på AuriculoTerapi 1 eller tage 2 timers e-learning. Er du i tvivl, om du kan deltage, kontakt underviseren.

Rikke_godthjaelp_8_briller_J199943.jpg

Underviser:

Rikke Godthjælp er uddannet Akupunktør og Zoneterapeut I 2003 fra Helseskolen i Søborg. Blev allerede under sin grunduddannelse til akupunktør betaget af Posturologi, Auriculoterapi og Auriculomedicin. AuriculoTerapien blev udviklet af den franske læge, biolog og ingeniør Dr. Paul Nogier, som sammen med et hold af forskere kortlagde, hvordan kroppen er afspejlet i øret. Han opdagede VAS – Vaskulært Autonomt Signal – og blev indstillet til en Nobelpris for dette i 1996.

Dr. Paul Nogier´s søn, Dr. Raphaël Nogier viderefører den dag i dag behandlingsformen især indenfor farveterapi og diagnosticering af huden. Dr. Raphaël Nogier og en anden stor personlighed indenfor faget; Dr. Michel Marignan er hovedkilden til Rikke Godthjælp´s store viden om AuriculoTerapi, AuriculoMedicin og Posturologi.

Rikke er blevet undervist af dem siden 2004, sammen med mange andre dygtige undervisere fra hele verden, som Dr. Anthony de Sousa, Pierre Magnin, Yves Rouxeville, Alain Coutté og Dr. Daniel Assis mf.

Efter- og videreuddannelse har altid været i fokus, og hun opdaterer sig løbende i ind- og udland; Frankrig, Italien, Norge, Tyskland, Holland og USA. Dette sikrer, at du modtager den bedste og mest opdaterede undervisning. Rikke har undervist i Øre Akupunktur og Posturologisk behandling på AkupunkturAkademiet siden 2010 og har efterfølgende udvidet med undervisning AuriculoMedicin og ChromoTerapi.

Til dagligt behandler Rikke Godthjælp i sin klinik ved Nørreport station i hjertet af København: www.godthjaelp.dk

 
Tider:

TemaAften om Overgangsalder for Mænd og Kvinder
d. 9. september kl. 16.00 - 20.00
i alt 4 timer (+ 2 OnlineUndervisning hvis du ikke allerede har viden om AuriculoTerapi)

Pris:

Standard: 700,-
Medl. af AkupunkturAkademiet: 600,-
Tidligere deltager på dette kursus: 350,-



 RAB uddannelse.png  
 



Alle kurser er RAB godkendt i PA, DA, FDZ, TKZ m.fl. 
Hør mere i din forening
 
Godthjaelp_Andropause_Menopause